Tilsynsrapport for Daginstitutionen Kildehuset - marts 2025
1. Fakta om tilsyn i Høje Taastrup Kommune
Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.
Den toårige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj. Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode. Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten.
Tilsynet har både til formål at føre kontrol med dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside.
Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om udvikling, skal ledelsen blot tage stilling til forvaltningens anbefalinger og efterleve det der vurderes relevant.
Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. Hvis dette sker, sikrer forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, at der følges op på aftalerne i handleplanen samt at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det fremgår af dagtilbuddet tilsynsrapport, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn.
Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til alvorlig bekymring, er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten.
2. Fakta om dagtilbuddet og deltagere i tilsynet
Dagtilbudstype: Daginstitutionen Kildehuset er et kommunalt dagtilbud, som er en del af Klynge A, sammen med Blåkilde, Drømmekilden, Mariehønen, Kastanjely og Parkvej.
Forældresamarbejde: Klynge A har en forældrebestyrelse og Klyngens dagtilbud har hver et kontaktforældreråd.
Deltagere ved tilsynsdialog:
- Pædagogisk Leder Sabrina Søs Brichs
- Klyngeleder Gitte Bendix
- Faglig Fyrtårn Camilla Daphne Kristiansen
- Sprogvejleder Fakhra Umer
- Sprogvejleder Simone Kolby Munksgaard
3. Samlet konklusion på tilsynet
Tilsynsdialogen har ikke givet anledning til bekymring, men enkelte opmærksomhedspunkter:
- Det forventes at dagtilbuddet tager initiativ til samarbejde med den kommunale sprogkonsulent med henblik på at kvalificere skriftlige fokuspunkter på baggrund af data fra sprogvurderinger.
- Der forventes, at der udarbejdes sprogvurderinger på de børn, der er tilsluttet inklusionstilbuddet. jf. retningslinjerne for rammesætning for arbejdet med sprogvurderinger.
- Der skal udarbejdes sprogvurderinger for de børn, som endnu ikke har modtaget en sprogvurdering samt udarbejde skriftliggjorte fokuspunkter for de børn hvor en sprogvurdering har vist et behov for en sprogunderstøttende indsats.
4. Dagtilbuddets fokus for udvikling
Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i forlængelse af tilsynet.
Her kan du læse fokuspunkter for Daginstitutionen Kildehuset.
5.
Bemærkninger med relevans
for tilsynet
Der har været stor personaleudskiftning, hvilket kan have haft medvirkende indflydelse på tilsynet.
Der har kun været et fagligt fyrtårn, der samtidig læser til meritpædagog.
6. Tilsynets temaer (pkt. 7-9)
Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber.
Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål, evalueringskultur og organisatorisk læring.
Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige læringsmiljø.
7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis
Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis.
Forskning i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet, forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.
Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende evalueringskultur, herunder:
Dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber.
7A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Der arbejdes på nuværende tidspunkt med fast strukturskema i hele huset. I inklusionsgruppen er denne bygget op om det visuelle og er meget detaljeret og bruges til at visualisere dagens gang hos børn og voksne. I børnehaven arbejder de med strukturskema, der tydeliggør dagen for forældre og personale, hvor børnene ellers orienteres om dagen til samling. I vuggestuen er det et mere overordnet strukturskema. Fælles for dem alle er at de har givet overblik og overskud.
Personaleudskiftingen har været medvirkende til at det kan være udfordernde at opbygge kvaliteten, da det blandt andet er faglige fyrtårne og sprogvejledere, der er stoppet. Der er tænkt nye medarbejdere ind i disse roller fremadrettet.
Der er arbejdet på at strukturere stuemøderne og personalemøderne. Dette har gjort at afdelingerne hver især er blevet trygge i deres egne grupper og der arbejdes fremadrettet på at de kan sparre på tværs også.
Den pædagogiske leder har vægtet at deltage ved stuemøder for at understøtte struktur og læreplanstemaer, og aktionslæring.
Der arbejdes på at skabe tillid blandt personale på grund af mange udskiftninger, tidligere leder og opgaver der har været vanskelige at løfte undervejs. Der har været prioriteret medarbejder-arrangementer, hvor der har været fokus på at lære hinanden godt at kende og få kendskab til hinanden.
Dagtilbuddet giver udtryk for at de fortsat befinder sig på en øvebane i forhold til feedback-kulturen og kommunikation, denne understøttes på nuværende tidspunkt af HR.
8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis
Herunder opfølgning på udviklingsplan, læreplansmål og organisatorisk læring.
Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig.
Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv
Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets arbejde med:
Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af data, analyse og praksisjustering.
Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet.
8A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Der tages udgangspunkt i Aktionslæringsmodellen, når der planlægges LAHOPL-forløb på stuerne. Dette er nyt og den pædagogiske leder understøtter processen.
De indsatser, der har været i fokus i udviklingsplanen, har personalet været inddraget i siden tilsynets år-1 i august 2024. Der har været dialog om hvad de fik øje på i forhold til de udvalgte items, der var blevet udpeget af den tilsynsførende.
8B. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med systematisk inddragelse af data, analyse og praksisjustering til styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Der har været arbejdet med læreplanstemaerne siden sidste tilsyn. Der arbejdes nu med natur, udeliv og science i hele huset. De enkelte stuer har deres egne LAHOPL forløb (Lange Autentiske Hands-On Projektbaserede Læringsforløb). Det strukturerede arbejde med forskellige læreplanstemaer gør, at der opleves at være en tydelig udvikling i praksis, hvilket børnene responderer positivt på.
8C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Der arbejdes med at løfte opgaven i fællesskab og HR understøtter huset i arbejdet med feedback og kommunikation.
Der er opnået god kommunikation i egne teams og der er et udviklingsmål om at begynde at sparre mere på tværs og dermed gøre dagtilbuddets forskellige teams til et mere lærende arbejdsfællesskab.
9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis
Herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer
Forskning i børns sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets sproglige styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv.
Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriver at: Dagtilbuddet har ansvar for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering.
Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets arbejde med:
Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse med sprogvurderingsmaterialets formål.
Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre
Dagtilbuddets arbejde med at efterleve forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud
Dagtilbuddets arbejde med at efterleve den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata.
Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater.
9A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger af høj kvalitet
Vurderingen giver anledning til følgende forventninger:
Det forventes at dagtilbuddet tager initiativ til samarbejde med den kommunale sprogkonsulent med henblik på at kvalificere skriftlige fokuspunkter på baggrund af data fra sprogvurderinger.
Der forventes, at der udarbejdes sprogvurderinger på de børn, der er tilsluttet inklusionstilbuddet. jf. retningslinjerne for rammesætning for arbejdet med sprogvurderinger.
Der skal udarbejdes sprogvurderinger for de børn, som endnu ikke har modtaget en sprogvurdering samt udarbejde skriftliggjorte fokuspunkter for de børn hvor en sprogvurdering har vist et behov for en sprogunderstøttende indsats.
Begrundelse:
Dagtilbuddet fortæller, at de ikke har lavet Sprogtrappevurderinger på de 3 til 6-årige i 2024. Dermed er der et mindre antal børn, der er startet i Kildehuset, som aldrig er blevet sprogvurderet. Den pædagogiske leder er allerede opmærksom på denne problematik. Der arbejdes fremadrettet på et plan for hvordan der implementeres en systematisk indsats, der tilgodeser alle børnene. De benytter udtrykket ”barnets institutionshjul”.
Dagtilbuddet har lavet Sprogtrapper på de 2- årige, men der ses børn placeret over trin med et højt mestringsniveau. Dette giver anledning til at se ind i data og sikre at medarbejdernes kompetencer er opdaterede.
Data fra Sprogvurderinger 3-6 giver anledning til at se ind i de kommunikative strategier, da disse observationer ligger højt i forhold til flere børns ordforråd og sprogforståelse.
Der er ikke udarbejdet sprogvurderinger på de børn der er tilknyttet inklusionstilbuddet. Da dagtilbuddet ikke har været bekendt med dette krav hidtil.
9B. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til børn samt inddragelse og vejledning til forældre
Vurderingen giver anledning til følgende forventninger:
Der skal udarbejdes skriftliggjorte fokuspunkter for de børn hvor en sprogvurdering har vist et behov for en sprogunderstøttende indsats.
Vurderingen giver anledning til følgende anbefalinger:
Det anbefales, at der følges op på de fokuspunkter, der afventer opfølgning.
Begrundelse:
Der mangler skriftlige fokuspunkter på flere børn i dagtilbuddet. De fokuspunkter, der er udarbejdet, henviser ikke nødvendigvis til data fra sprogvurderingerne.
Dagtilbuddet har på nuværende tidspunkt ikke fået implementeret barnets institutionshjul, men har en forventning om at denne systematiske tilgang til sprogarbejdet vil sikre, at der bliver arbejdet fokuseret med de enkelte børns behov for sprogunderstøttelse.
9C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med leve op til forpligtelserne i forbindelse med børn som er indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har ikke børn i dette tilbud.
9D. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata
Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling:
Det anbefales at dagtilbuddet arbejder med at tage afsæt i de opmærksomheder, deres sprogdata kalder på i forhold til ordforråd, sprogforstående samt kognition.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har truffet forskellige foranstaltninger for at sikre, at der arbejdes med de sproglige læringsmiljøer.
De har modtaget undervisning i musik og bevægelse i praksis og til et personalemøde. De arbejder på at få tid med en musikpædagog, som skal understøtte og hjælpe med at anvende musik og sang i overgangssituationer og rutiner.
De har en plan om at tænke flere aktiviteter ind i praksis, hvor der leges med sproget og de lydlige kompetencer eller rim og remser.
9E. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet er blevet opmærksomme på, at de har brug for flere visuelle understøttelser til deres sprogfattige børn. De søger inspiration fra inklusionstilbuddet, der kan få liv i hele dagtilbuddet.
Efter sproglæringsmiløvurderingen er de i dagtilbuddet blevet opmærksomme på, at de er gode til relationsarbejde, men at de ikke altid får set de børn, der ikke selv tager initiativ til samspil.
Dagtilbuddets vuggestue er blevet mere opmærksomme på børnenes nonverbale kommunikation.
Fremadrettet vil dagtilbuddet gerne arbejde på at opdatere deres legeplads med tydelige legezoner, der understøtter early numeracy og literacy.
